Den ultimative guide til Facebook annoncering for klinikker

Den ultimative guide til Facebook annoncering for klinikker

Del Gerne Artiklen med en ven eller kollega

Share on facebook
Share on linkedin
Share on email

Annoncering på Facebook og Instagram kan være ekstremt effektivt for mindre virksomheder, her i blandt klinikker.

Fysioterapeuter, massører, kiropraktorer, fodterapeuter, skønhedsklinikker osv. Stort set alle former for klinikker kan opnå yderst profitable resultater og effektivt få flere kunder ind ad døren med Facebook annoncering.

Jeg oplever dog, at mange stadig er af den opfattelse, at annoncering på Facebook og online markedsføring generelt, kun er for de store virksomheder.

Tværtimod – selv små enkeltmands klinikker med et lille markedsføringsbudget kan skabe fantastiske resultater ved at markedsfører sig på de sociale medier. Det ved jeg af erfaring.

På trods af det, markedsfører de fleste klinikker sig stadig ikke på Facebook, og de går derfor glip af en betydelig portion ekstra indtjening, hvilket er ekstremt ærgerligt.

På den anden side er det en kæmpe fordel for de klinikker som allerede markedsfører sig på Facebook, da de er et stort skridt foran de konkurrenter som ikke gør.

For at få det absolut bedste ud af din markedsføring på Facebook, er det ikke nok at lave en Facebook annonce alene. 

Det kræver at du laver et gennemgående forarbejde samt supplere med andre markedsføringsformer. Dermed kan du skabe en rød tråd mellem hele din kliniks online billede udadtil.

I denne artikel vil du lære hvordan du kan komme i gang med effektivt at få flere kunder ind af døren i din klinik, ved at bruge Facebook annoncer.

 

Tjekliste før start

For at få det absolut meste ud af dit markedsføringsbudget, bør du før du sætter dine Facebook annoncer i gang, lave et grundigt forarbejde og sikre dig at du har helt styr på alt det basale.

Det kan du gøre ved at gennemgå følgende tjekliste:

  • Få Facebook Pixel integreret på din hjemmeside
  • Sørg for at dine Facebookside er up-to-date
  • Vis dine gode anmeldelser
  • Kend din målgruppe
  • Sørg for at din hjemmeside er optimeret
  • Optimer annoncens landingsside
 

Få Facebook Pixel integreret på din hjemmeside

Facebook Pixel er et absolut must for alle som ønsker at markedsføre sig på Facebook.

Det er et lille stykke kode som sættes ind på din hjemmeside, som sporer forskellige hændelser og kan bruges til at optimere målretningen på dine Facebook annoncer.

Hvis du ikke har Pixel integreret på din hjemmeside, er det første skridt du bør tage før du sætter dine Facebook annoncer i gang.

Her kan du læse mere om hvad Facebook Pixel er, og hvordan du nemt integrerer den på din hjemmeside -uden du behøver at kode.

 

Sørg for at dine Facebookside er up-do-date

For at kunne annoncere på Facebook, kræver det at du har en Facebookside som repræsenterer din virksomhed, og hvorfra annoncerne køres.

Mange af dem som ser din annonce og er interesseret i dit tilbud, vil tjekke din Facebookside for nærmere oplysninger omkring dig og din virksomhed.

Derfor er det super vigtigt at din Facebookside er opdateret og fremstår indbydende. Din Facebookside skal øge interessen hos de besøgende og give dem en yes-følelse, de må ikke efterfølgende side med en øv-følelse.

Har du ikke en Facebookside til din virksomhed kan du oprette en her.

Har du allerede en, bør du sørge for at den er opdateret og fremstår indbydende.

Det første folk ser når de kommer ind på din Facebookside, er dit profilbillede og coverbillede.

Dit profilbillede bør være et professionelt billede af dig, eller dit virksomhedslogo.

Coverbilledet kan være både et billede eller en video. Det bør repræsentere din virksomhed, og må samtidig gerne være informativt.

Læg her mærke til hvordan der er en rød tråd mellem profilbillede og coverbillede. Farverne er i harmoni og coverbilledet er samtidig informativt. I dette tilfælde med kontaktoplysninger og priser.

 

Fodklinik Coverbillede (1)

 

Til venstre kan du se hvor klinikken holder til, og at den har modtaget 5-stjernet anmeldelser.

Dertil er knapperne under coverbilledet sat op, så der nemt kan bookes en tid. Trykker man på ’’reserver’’ bliver man dirigeret over til klinikkens bookingside.

Er der brug for yderligere oplysninger, kan man nemt kontakte klinikken ved at trykke på ’’send besked’’.

Alle disse elementer skaber samlet et ordentligt, informativt og indbydende billede af virksomheden.

Det giver den besøgende den yes-følelse jeg nævnte før, og der er derfor betydelig større chance for at de tager skridtet videre og kontakter dig. Alt i alt et super godt førstehånds indtryk.

 

Opdater dine oplysninger

Når du har sikret dig at de besøgende får et godt førstehånds indtryk af din side, bør du efterfølgende sørge for at alle dine oplysninger er opdateret.

Hvis du navigerer til Indstillinger -> Sideoplysninger, kan du her opdatere de generelle oplysninger om din virksomhed.

Her i blandt de vigtigste som beskrivelse af virksomheden, telefonnummer, website, E-mail, adresse og åbningstider. Disse oplysninger bør ALTID være opdateret!

Der er ikke noget værre end at miste en kunde fordi de ringer til et forkert nummer, man ikke har fået opdateret sin hjemmeside. Eller endnu værre, at de møder op til en aftale på den tidligere adresse.

Knappen under dit coverbillede bør ligeledes opdateres så den er tilpasset din virksomhed.

Trykker du på knappen vil du få følgende muligheder frem. Her kan du tilpasse knappen til at udføre den handling, du helst vil have den besøgende til at tage.

 

Facebookside knap indstillinger (2)

 

Til sidst som prikken over i’et kan du opdatere ’’Min historie’’ sektionen ude i højre side. Her skriver du lidt om dig og din klinik, gerne din historie og hvilke værdier klinikken har.

Lidt på lige fod som en ’’om’’ side på en hjemmeside.

 

Vis gode kundeanmeldelser

Hvis du har fået nogle godt anmeldelser fra dine tidligere kunder bør du vise dem på din side. Det skaber social proof, og er en kæmpe fordel for din klinik og ikke mindst din online markedsføring.

Nogle typer kunder vil kun vælge din klinik, hvis de har fået bekræftelse på, at andre har haft en god oplevelse ved dig.

Ifølge Hubspot stoler 88% af forbrugerne ligeså meget på anmeldelser som på personlige anbefalinger.

Har du endnu ikke nogle gode anmeldelser, kan du med fordel sende en E-mail ud til dine tidligere kunder, hvor du spørger om de vil give en anmeldelse på din Facebookside.

Som en del af din proces, kan du fremadrettet implementere at sende en E-mail ud, nogle timer efter en kunde har været i din klinik. Her siger du tak for besøget og spørger om de har haft en god oplevelse. I så fald er de velkommen til at give en anmeldelse på din Facebookside.

Alternativt kan du opfordre dine kunder mund-til-mund efter behandlingen, hvis du ikke ønsker at sende en mail.

Når du har fået 10+ 4-5 stjernet anmeldelser på din side, er dit social proof ved at være stærkt. De interesserede som besøger din Facebookside bliver automatisk bekræftet i, at de i hos klinik vil få en god oplevelse og at det er deres tid og penge værd.

Hvis du ikke har nogle anmeldelser på din side, vil du højst sandsynligt mærke en betydelig forskel efter at have samlet 10+.

 

Kend din målgruppe

Et af de vigtigste elementer når du skal i gang med din online markedsføring, er at kende din målgruppe.

Når du kender din målgruppe, er det samtidig ligeså vigtigt at du tilpasser dit budskab specifikt til dem.

En måde at gøre det på, er ved at udvikle en Buyer Persona til din klinik (også kaldet Custom Avatar). En buyer persona er en fiktiv person som repræsenterer den ideelle kunde for din klinik.

Du kan læse mere om hvordan du udvikler en buyer persona til din klinik her.

 

Sørg for at din hjemmeside er optimeret

Din hjemmeside er din kliniks ’’online base’’, og det er typisk herfra at dine kunder kontakter dig og bestiller en tid.

Derfor er det super vigtigt at din hjemmeside er optimeret. Der er mange måder hvorpå man kan optimere sin hjemmeside. Der er dog 3 vigtige punkter der som minimum bør være 100% styr på, da de har direkte effekt på troværdigheden og brugeroplevelsen, og dermed hvor mange som kontakter dig og bestiller en tid.

Ved at optimere disse 3 punkter vil du opleve en højere konverteringsrate i mellem de besøgende og de som kontakter dig. Dvs. en højere procentdel af de som besøger din hjemmeside, vil kontakte dig og bestille en tid.

De 3 punkter er:

  1. Hjemmesidens hastighed
  2. Tydelig CTA (call-to-action)
  3. SSL Certifikat
 

Disse 3 punkter spiller hver i sær en del i at skabe et overordnet godt helhedsindtryk af din hjemmeside og dermed din kliniks online billede udadtil.

 

Hjemmesidens hastighed

Hvis din hjemmeside er for langsom og tager for lang tid om at loade, vil flere af de besøgende hoppe fra inden siden overhovedet bliver vist.

Folk er utrolig utålmodige når de er på deres computer og mobil, og blot et par sekunder for lang load tid, kan gøre at folk mister interessen og hopper fra.

Der er mange forskellige værktøjer hvorpå du kan tjekke din hjemmesides hastighed. Mit favoritværktøj er dog GTmetrix.com.

Her indtaster du blot din hjemmeside URL, og din hjemmeside bliver efterfølgende analyseret. Det som du bør have fokus på her er ’’Fully loaded time’’.

 

GTmetrix hastighedsrapport (3)

Her bør tiden som udgangspunkt ikke være over 3 sekunder, og gerne endnu lavere.

Hvis den er over 3 sekunder, bør du tage handling for at få tiden nedsat. Enten ved selv at optimere din hjemmeside, eller få en professionel til det.

Ved at optimere din hjemmesides hastighed kan du få nedsat ’’Bounce Rate’’ procenten. Det er procenten af hvor mange af dine hjemmesidebesøgende som forlader siden eller hopper fra, inden siden er loaded.

Jo lavere bounce rate, jo flere besøgende og dermed større chance for flere bookninger.

 

Tydelig CTA (call-to-action)

Som terapeut og behandler er din hjemmesides vigtigste funktion, at folk kan kontakte dig og bestille en tid.

Derfor skal det være så nemt som muligt for den besøgende at kontakte dig.

Når en besøgende kommer ind på hjemmeside, skal de med det samme kunne se hvordan de kontakter dig. Enten i form af en kontaktform, eller en tydeligt knap til din kontakt/bookingside.

Jo tydeligere din CTA er, jo nemmere gør du det for den besøgende at kontakte dig, og jo større er chancen for flere bookninger.

 

SSL Certifikat

Et SSL-certifikat, er et certifikat på din hjemmeside som forsikre de besøgende om, at hjemmesiden er krypteret og dermed et sikkert sted at angive deres oplysninger.

Der er særligt vigtigt for terapeuter og behandleres hjemmesider, da folk skal angive deres personlige oplysninger for at kontakte eller booke en tid.

Du kan tjekke om din hjemmeside har SSL-certifikat ved at tjekke første del af URL’en.

Starter den med ’’http’’ har den ikke SSL-certifikat, og der vil i nogle browsere stå ’’Ikke sikkert’’ med rød skrift og en åben hængelås. Der er et dårligt signal at sende til hjemmesidebesøgende som man ønsker skal angive deres oplysninger.

Starter URL’en derimod med ’’https’’ er der SSL-certifikat på din hjemmeside, og vil i nogle browsere signaleres med en låst hængelås.

Har du ikke SSL-certifikat på din hjemmeside, skal du have kontaktet din hosting udbyder, og bede dem om at tilføje certifikatet. Det er hos de fleste danske udbydere gratis.

At have SSL-certifikat på din kliniks hjemmeside skaber tillid og troværdighed, som begge er vigtige signaler at sende for terapeuter og behandlere.

 

Optimer annoncens landingsside

Når du laver en annonce på Facebook, har annoncen en destinationsside som de føres over på når de trykker på den. Denne kaldes for landingssiden.

En af de største fejl jeg ser hos klinikker som markedsfører sig på Facebook, er at landingssiden for deres annoncer er deres hjemmesides forside. Dette er en kæmpe fejl.

Landingssiden for annoncen skal føres direkte hen til den handling du ønsker personen skal tage.

Hvis det f.eks. er at booke en tid, skal landingssiden være en side som er optimeret til at den besøgende skal tage denne ene handling, og den alene.

Ofte er kontaktsiden som regel heller ikke optimal som landingsside. For det bedste resultat bør der laves en separat landingsside til din annonce. Der skal skabes en rød tråd mellem den og annoncen, og begrænse den besøgendes muligheder til kun at kunne booke en tid.

Den bør være simpel, informativ og ligetil.

Her kan du læse om 5 essentielle elementer for en højt konverterende landingsside, så du kan få lavet den absolut bedste landingsside til din kliniks Facebook annoncer.

 

Content marketing for klinikker

Som terapeut og behandler, er det vigtigt at du positionerer dig selv som en autoritet og ekspert på dit område. Det kan du gøre med content marketing.

Content marketing går ud på at udvikle content (indhold) om relevante emner og problematikker inden for dit område.

Der er 2 hovedmuligheder når det kommer til content marketing.

  1. At lave en blog og skrive artikler
  2. At lave videoer
 

Ved kontinuerligt at lave indhold af høj kvalitet som er relevant for din målgruppe, og lægge det op på din blog, youtube kanal og/eller sociale medier, viser du, at du er ekspert på området.

Start med de hyppigste spørgsmål og problematikker. Hvilke spørgsmål får du ofte fra dine klienter? Hvad oplever du af generelle problematikker inden for din branche?

Få lavet en artikel eller video om et givent problem, og løs det med din ekspertviden på den bedste maner.

Du kan få inspiration fra blogs og youtube kanaler fra andre i din branche, måske følger du allerede nogen.

 

Markedsfør dit indhold på Facebook

Dit bedste indhold kan du nu markedsføre på Facebook. Det er der flere fordele ved.

For det første kommer du ud med dit budskab til nye dele af din målgruppe, og får samtidig samlet data til din Pixel. Når folk klikker ind på din annonce, registrerer Pixel det og du kan efterfølgende bruge den data til videre at målrette dine annoncer og lave nye målgrupper.

For det andet virker det som en indirekte salgsannonce. Selvom det blot er en artikel, er der stadig en god chance for at folk vil kontakte dig med henblik på en bookning.

Folk er mere tilbøjelige til at klikke på en artikel frem for en annonce hvor budskabet er et direkte salg.

Husk også her at have en tydelig CTA, så de som ønsker at kontakte dig nemt kan gøre det.

Du kan f.eks. have en kontakt form i slutningen af din blogpost, eller have et link til en kontaktside i beskrivelsen på din video.

Når du med tiden har fået lagt tilstrækkeligt materiale op og etableret dig som en autoritet online, vil du være personen som folk går til, når de får problemer og søger oplysninger om din givne branche.

 

E-mail marketing for klinikker

For at få det optimale ud af din Facebook annoncering og dit markedsføringsbudget, bør du begynde at opbygge en E-mailliste, og få implementeret E-mail marketing i din kliniks markedsførings strategi.

Ved at opbygge en E-mailliste, kan du bygge en markedsføringskanel som du gratis kan skrive til igen og igen. Samtidig kan du oprette din E-mailliste som en brugerdefineret målgruppe på Facebook, og målrette dine annoncer i mod dem.

Din E-mailliste er også en super god kanal til at komme ud med dit indhold, som vi snakkede om under content marketing.

Hvis du har nogle, ændringer eller andre relevante nyheder i din klinik, kan du ligeledes nemt komme ud med den information via din E-mailliste.

Du kan også bruge dit mailsystem til at sende opfølgnings E-mails ud til dine kunder, med henblik på at få den kundeanmeldelse som vi kom ind på tidligere i artiklen.

Mulighederne med E-mailmarketing er mange, og er bestemt en komponent du bør overveje at implementere i din kliniks online markedsføring.

 

Facebook annoncering

Når du har gået tjeklisten før start igennem, sørget for at alt forarbejdet er i orden og fået lavet indhold som du kan markedsføre, er det tid til at iværksætte dine annoncer på Facebook.

Du kan kopiere eller få inspiration fra de 3 strategier:

Direkte salgs strategi – Hvordan du markedsfører din service direkte.

Video strategi – Hvordan du informerer og skaber interesse hos din målgruppe før du går efter salget.

E-mailliste strategi – Hvordan du opbygger en E-mailliste, så du kan bruge den til at få flere kunder ind ad døren i din klinik.

Du kan læse mere om de 3 Facebook strategier her, og få den sendt direkte til din E-mail.

Men hvor meget koster annoncering på Facebook egentlig, og hvor meget skal du investere? Svaret på det spørgsmål er forskelligt fra klinik til klinik.

Facebooks system er bygget op omkring et budsystem, hvor man betaler for pris pr. 1000 eksponeringer, også kaldet CPM. En god CPM ligger på omkring 50-100 kr. Dvs. du kan få vist din annoncer ca. 1000 gange for 50-100 kr.

Der er mange faktorer som spiller ind, når prisen på Facebook annoncering skal udregnes. Du kan du læse meget mere om hvad annoncering på Facebook koster her. Du kan samtidig få en idé om hvad det vil koste at markedsføre lige netop din klinik på Facebook og  Instagram.

 

Konklusion

For at skabe de absolut bedste resultater med din online markedsføring, og samtidig få det meste ud af dit markedsføringsbudget, bør du inddrage både content marketing, E-mail marketing og Facebook annoncering i din online markedsførings strategi.

Ved jævnligt at lave attraktive tilbud til din målgruppe, og samtidig kontinuerligt skabe værdi for dem igennem din content marketing, får du skabt en kombination af kortsigtet såvel som langtidssigtet markedsføring.

En solid kombination af disse er essentiel for klinikker som en ønsker en stabil strøm af kunder.

Er du klar til at markedsføre din klinik på Facebook og få flere kunder ind ad døren?

Hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information om en specifik branche, er du mere end velkommen til at smide en kommentar herunder, og jeg skal gøre mit bedste for at være behjælpelig.

Om forfatteren
Om forfatterenNick Brix
Read More
Nick er stifter af Briix Marketing og hjælper til dagligt virksomheder med at skaffe kunder og skabe vækst i deres forretning. Spidskompetencer er annoncering på Facebook og Instagram, samt udvikling af markedsførings strategier.

50 Skarpe Tips Til Bedre Annoncering På Facebook Og Instagram

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Sulten efter mere viden?

Klar til at opgradere din virksomhed?

Send en besked og bliv kontaktet til en snak eller en gratis strategi konsultation, og lad os se hvordan vi kan få løftet din virksomhed til nye højder.

Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive hvis du har spørgsmål eller andre henvendelser.

Udfyld dine oplysninger og bliv kontaktet til en uforpligtende samtale

Få adgang til 50 skarpe tips til bedre annoncering på Facebook og Instagram

Indtast dit navn og din Email og få sendt de 50 tips direkte til din indbakke…

Du bliver samtidig tilmeldt Briix Marketings Emailliste. Du kan altid nemt afmelde dig igen.

Få adgang til 50 skarpe tips til bedre annoncering på Facebook og Instagram